I søgen efter inspiration…

Københavns Fotofestival har officielt nået en afslutning, men der er stadig mere at hente derude. Måtte man være interesseret i at gå yderligere i dybden med fotografiets verden er der stadig mulighed for dette, da enkelte udstillinger fortsætter et stykke tid endnu rundt omkring i København. Se programmet for udstillingerne her. Selv er jeg ret nysgerrig på den udstilling man kan opleve på Københavns Museum frem til den 14. august. Den har titlen “Citámbulos – på slentretur gennem Mexico City”, og forsøger, gennem video, lyd og fotografier at give et anderledes portræt af en af verdens største byer – dens kontraster, livet der leves og udfordringerne man står overfor. Du kan læse mere om udstillingen her.

I sidste uge var jeg blandt andet ude og besøge hjertet af Københavns Fotofestival – en fotoby på Carlsbergs gamle bryggerigrund i Valby, hvor udstillinger, med såvel danske som internationale kunstnere, fordelte sig på flere tusinde kvadratmeter.

Inspiration kan komme mange steder fra, og jeg fandt da også en masse at tænke over den dag. Udstillingerne var meget forskellige, og det samme var derfor også oplevelserne af dem. Mens nogle var meget kunstneriske i viderebringelsen af deres budskaber, havde andre et mere fotojournalistisk præg i kraft af deres dokumentariske tilgang til historiefortælling. Noget mere abstrakt end andet, og som med alt andet kunst er det meget forskelligt, hvordan folk reagerer på de enkelte værker. Hvor et billede på nogen kan virke så abstrakt i sit udtryk, at de har svært ved at sætte sig ind i fotografens tanke bag, så vækker andre billeder med det samme forståelse hos de selv samme mennesker. Der var da bestemt også budskaber i visse af projekterne jeg havde svært ved at fange, men hvorvidt folk forstår det enkelte fotografi er i virkeligheden ikke så vigtigt. Hovedsagen er, at et fotografi bør tage udgangspunkt i fotografens unikke måde at se verden på, hvilket naturligvis vil præge det enkelte billede.

Mens jeg gik rundt og så alle udstillingerne funderede jeg da også over, at billederne, på trods af deres meget forskellige udtryk, alligevel blev bundet sammen af den ene ting: budskabet i sig selv. De havde alle noget at sige. Og det er for mig at se et af nøglekriterierne for, at noget kan kaldes kunst (eller i hvert fald god kunst om ikke andet) – at kunstneren bag har haft noget på hjerte.

En anden ting, der også faldt mig i øjnene var, hvor tydelig en rolle de to begreber temaer og kontraster ofte spiller i historiefortælling gennem fotografier. Hvor fotograferne havde meget forskelligartede historier at fortælle gennem deres billeder, så var det også interessant at bemærke, hvordan disse to faktorer på forskellig vis blev brugt som udgangspunkt for historierne.

Det var da også et omdrejningspunkt, for de tanker jeg tog med hjem den dag – at fotografier, hvad enten de er skabt af en fotojournalist, der tålmodigt har ventet på det perfekte sammenfald af elementer i sit billede og det rette øjeblik, eller kunstfotografen, der gennem planlæggelse nøje har iscenesat elementerne i sit værk, alle har nogle fælles udgangspunkter.

Billedet jeg har indsat øverst i dette blogindlæg er et af mine egne, hvor jeg har forsøgt at lege med både tema og kontraster. Jeg er ofte gået forbi det sted, og har kigget på træet for enden af gaden. Det er taget på Østerbro i København, og mit udgangspunkt var temaet “storbyens natur“. Ved at opstille en kontrast mellem de høje bygninger og bilerne, og træet i midten var min tanke at skabe et billede, der understreger byens dominans overfor den pressede natur i bylivet. Jeg finder sommetider inspiration ved på den måde at gøre mig tanker omkring mulige temaer og kontraster, der kan hjælpe mig videre i de projekter jeg kaster mig ud i.

Ved brug af stærke kontraster har man også mulighed for at skabe det man kunne kalde en overraskelseseffekt. Billeder hvori der indgår flere lag kan ofte få folk til at kigge en ekstra gang. Et godt eksempel på det kan du se her.

Billedet vandt konkurrencen “Real Scandinavia” som jeg omtalte i mit forrige blogindlæg. Jeg kender ikke historien bag billedet, men hvis du kigger på det længe nok, vil du automatisk danne dine egne historier. Ganske enkelt fordi kontrasterne er så store, at de efterlader en masse spørgsmål. Hvad laver brudeparret på stranden? Hvorfor er ingen andre festklædte? Det er et fotografi med en skarp kontrast, der skaber et eksempel på min føromtalte overraskelseseffekt. Blikket fanges, man overraskes over de meget forskellige elementer i samme billede og man undres.

Nå, men dette var nogle af de tanker jeg havde kørende i mit hoved efter en dag mellem inspirerende udstillinger. De ting jeg har skrevet om her kan vel næsten opsummeres i følgende to punkter:

1) Din fotografering handler om de ting du ser og måden du ser dem på. Der vil altid være nogle derude, der ikke bryder sig om dine billeder, ligesom der altid vil være nogle, der elsker dem. Man kan ikke tilfredsstille alle, og bør heller ikke forsøge, men derimod altid fokusere på de billeder man selv brænder for at tage.

2) Sommetider føler man sig måske mere kreativ end andre gange, og inspiration kan som sagt komme mange steder fra. En af måderne hvorpå du kan puste til den kreative flamme er ved at tænke over konkrete temaer og kontraster som indgangsvinkel til en historie i dit billede. Sørg for at dit fotografi handler om noget. Gå ud og søg din inspiration – man ved aldrig hvor den dukker op.

Udgangspunktet for mine tanker i dette blogindlæg har drejet sig meget om historierne bag fotografiet, men det er selvfølgelig ikke kun hvad du ønsker at fortælle, men også hvordan du vælger at fortælle det, ved hjælp af teknikker som komposition, lys etc., der afgør, hvorvidt et fotografi bliver et interessant og dragende fotografi eller ej. Det er dog en helt anden snak som jeg hellere må gemme til en anden gang :-)