Ahmed – En bæltemager i Fes

Langs de smalle gader, der snor og bugter sig så den indre navigatør mister retningen, skyder de brune metaldøre op og åbner de små gadebutikker én efter én. En ny dag begynder, og hver dag bringer nye oplevelser i Fes medina. Byen er enormt levende og fyldt med energi, og hver gang du træder ud i medinaen, fra de fredfyldte omgivelser af dit hotel i en stille sidegade, kommer dine sanser på overarbejde. Der er konstant aktivitet omkring dig, når du baner dig vej gennem denne labyrint af markeder. Dit øre fanger den klingende lyd fra hammer og mejsel. 10 skridt længere fremme øjnes, gennem menneskemængden, en lille gadebutik, hvor tynde marmorplader indgraveres til gravsteder. Menneskemængden bliver tættere efterhånden som man nærmer sig den østlige del. Skridtene bliver små. En mand overdøver pludselig alle med sin stemme bag dig med gentagelsen af ordet ”balak, balak…”. Han forsøger at bane sig vej gennem flokken af mennesker med sit muldyr. Det store dyr er pakket med store gasflasker. Hans vej ryddes.

Jeg svinger ind på en sidegade, væk fra den befærdede hovedåre Talaa Kebira, der også er et udgangspunkt for min navigation. Nogle sidegader ender blindt andre fører videre til nye markedsområder med eget håndværksmæssige speciale. Sølv og bronze forarbejdning, tekstiler, læder, keramik.  De små gadebutikker strækker sig videre ned af gaderne forude.

Jeg runder en blød kurve, og befinder mig pludselig på et lille åbent område. En mand er i færd med sit arbejde. Han hænger lange gyldne tråde op langs væggen overfor sit lille værksted. Jeg har set andre gøre dette før i Fes medina. Men hvorfor? Mine gisninger herom har været mange. Jeg må vide det, så jeg spørger… Han fortæller, at han bruger dem til at lave bælter med. Farverige bælter til kvinder. Manden hedder Ahmed og dette er hans levevej. De lange tråde langs væggen er sat fast på et søm i den ene ende, og i den anden hægter Ahmed en lille motor fast. Motoren tændes og trådene snos sammen til én.

Jeg spenderer en halv times tid ved Ahmeds værksted, hvor jeg ser hvorledes han udfører sit håndværk. Produktionstiden er på ca. 3-4 timer for et sådan bælte. Han er 37 år gammel, og har boet i Fes i 20 år. I dag bor han ca. 30 min. uden for Fes bor Ahmed sammen med sin kone og 3 børn. Som i så mange andre marokkanske familier er pengene små, og det bliver ind imellem en kamp for at få enderne til at mødes.

 


 

At møde de venlige mennesker og få en snak og dele nogle tanker er altid en fornøjelse. Ahmed er et af disse mennesker. Jeg drog af sted igen ud i medinaens labyrint for at se, hvad der ventede omkring næste hjørne. Man kan aldrig vide det.