Tag Archives: fotografi

Roskilde Festival 2012

Roskilde Festival – 8 dage, 130.000 publikummer og frivillige, 1 million liter øl og 200 musikalske kunstnere fra hele verden. En begivenhed som mange ser frem til år efter år. Campinglivet er en central del af Roskilde-oplevelsen. Roskilde Festival er festen du ikke kan holde andre steder. Et sted hvor folk åbner sig, og tillader dem selv at gøre ting de normalt ville blive spærret inde for at gøre på gaden i København. Afbrækket fra dagligdagen, der lader dine batterier op og bringer dig tættere på mennesker du ikke kender. Fællesskab, fest, farver og grænser der rykkes. Spontan dansefest under en tilfældig pavillon, to glade fyre i sømandskostume skyder sig vej gennem lejrene med en sæbeboblepistol, en person bærende en volumen-tung højttaler på ryggen spreder rytmer på sin vej fra det ene område til det andet. Folk smiler – det er bare Roskilde. For en stund en anden verden.

Kombinationen af lidenskaber

Jeg er glad for, at jeg nu endelig kan præsentere min nye hjemmeside for jer. Jeg fandt ud af for et stykke tid siden, at det var nødvendigt at flytte min hjemmeside, da den tidligere løsning viste sig at være for dyr for mig. Nu har jeg samlet det hele hos WordPress i stedet. I stedet for at tilpasse den gamle hjemmeside til WordPress valgte jeg at lave en ny. Der var nogle enkelte ting jeg godt ville forbedre – bl.a. navigationen i både galleriet og på bloggen – så jeg håber det har givet bedre overblik.

Marokko galleri

Godt nytår alle sammen! Her i årets første blogindlæg er jeg glad for nu endelig at kunne præsentere et nyt galleri på min hjemmeside. Som jeg annoncerede her på bloggen i december havde jeg et nyt galleri på vej med et udvalg af de bedste billeder fra min rejse til Marokko i august måned. Det er nu klar, og du er velkommen til at tage et kig ved at klikke “Galleri” oppe i menuen øverst på denne side.

Glædelig jul til jer alle

Julen er over os, så jeg tænkte, at jeg ville efterlade jer et af mine seneste billeder til juledagene. Billedet herover tog jeg hjemme hos min mormor kun en uge før jul. Når denne lille kirke finder vej til hendes vindueskarm tidligt i december, så er det et sikkert tegn på jul, når det varme lys fra de små papirvinduer lyser op i den mørkeste tid på året. Sådan har det været i over 25 år, og for hendes børnebørn især bringer det minder frem fra svundne decembermåneder. I det midterste af kirkens vinduer er der et lille hul, hvilket i sig selv bringer minder. Det blev lavet for mange år siden af små børnefingre tiltrukket af julelandskaber i vindueskarmen.

Hurtig opdatering og lidt om billedbehandling

Der har været en del at se til på det seneste for mit vedkommende, og det er ved at være et stykke tid siden mit sidste blogindlæg. Det vil jeg forsøge at rette op på her med et par billeder, samt fortælle lidt om mit arbejde med efterbehandling på computeren.

Som I nok ved var jeg på eventyr i Marokko tilbage i august måned, hvor det lykkedes mig at tage en masse billeder af det liv jeg oplevede omkring mig. Jeg har planer om at bruge disse mange billeder til lidt forskelligt. Først og fremmest satser jeg på snarest at få lavet et nyt galleri på min hjemmeside, der også har ladet vente på sig. Her vil I kunne glæde jer til at se en række nye billeder, der heller aldrig har været vist her på min blog.

Sommerens sidste solstråler

I Danmark har vejrguderne stor magt. Årstiderne skifter og vejret følger med. Det kolde vinterhalvår, med blæst, sne og mørke dage, samler familierne til hygge indenfor i varmen. Det varme sommerhalvår byder på ny befolkningen velkommen i den grønne natur under solens stråler. Vejret er altid et godt…
Read more

Verdensmesterskabet i København

Sidste uge var København centrum for dette års VM i landevejscykling. Et kæmpe område, inklusive det meste af indre by, blev lukket af for trafik, hvilket vil sige stort set alle køretøjer med flere end to hjul – til stor glæde for byens mange hverdagscyklister. Ind imellem nyder…
Read more

Marokko – At skabe en levevej

Mit Marokkanske eventyr er slut og jeg har været hjemme i Danmark i omkring en uge, hvor jeg har kunnet reflektere over min rejse og de oplevelser jeg har haft på vejen. En ting er sikkert… den Marokkanske kultur er bestemt meget langt fra min egen her i…
Read more

Dagens billede – Azrou

Dagens billede fra Marokko. Var ude og besøge en berber landsby ved navn Azrou, beliggende i Mellematlas bjergene, i dag. Med en befolkning på ca. 50.000 mennesker (Meknes, 700.000) er det ikke et stort sted, hvilket selvfølgelig er med til at gøre det mere overskueligt til korte besøg….
Read more

Markeder i Marokko

Et lille blogindlæg her fra Meknes, Marokko. Vil lige dele nogle få billeder med jer som jeg fangede på gaden her den anden dag. Folk her i Marokko er meget glade for deres markeder. Fra de store byer som Fes med en temmelig stor Medina til de mindre…
Read more